Fodboldens Kongerække er Podimos nostalgiske fodboldunivers.
Hver uge dykker vært Kenneth Hansen og panelet ned i en nøje udvalgt legende.
I sidste uge vendte vi "Henke" Larssons karriere på godt og ondt, og denne gang er turen så kommet til en skandinav - med en lidt anden placering i fodboldhistorien.
Kongerækkens ottende afsnit handler nemlig om ingen ringere end Mister, Michael Laudrup. Spilleren, hvis elegance og rolige fremtoning gjorde ham elsket verden over - også på trods af det forbudte skifte fra FC Barcelona til Real Madrid i midten af 1990'erne.
Udsendelsen vender selvfølgelig de gyldne år i Spanien samt den mærkværdige situation omkring EM-slutrunden i 1992, og hvordan Danmark kunne bære sig ad med at vinde hele baduljen - uden sin klart vigtigste brik.